00
D. 16.07.2011

Så er de fleste af hvalpene flytte hjemmefra, og efter de reaktioner vi har fået, er de faldet godt til. Herligt.
Bina bliver jo hos os, og Blackie´s nye familie er på ferie, og bliver først hentet den 27.

Tilbage har vi så Bailey, som endnu ikke har fundet sig en familie.


D. 04.07.2011

Så gik ugen hvor hvalpene blev valgt af de nye familier.
Så næste Weekend begynder de at flytte hjemme fra.

Men vi er stadig 2 hanner som ikke har fået nogen familie.
D. 24.06.2011

Der er gået lidt tid siden sidst, men det går rigtig godt med vabserne, de vokser godt og blevet flyttet over i længen, hvor de har fået meget mere plads, samtidig med at de har fået en stor løbegård.
Vi har lige været ude på en større have vandring, men det tog de alle meget flot og var meget nysgerrige og ville gerne opleve verden.
D. 09.06.2011

Hvalpene trives rigtig godt, de har fået øjne og der er blevet godt gang i hvalpekassen. De er også begyndt at få hvalpemad og var igår udenfor i den store verden for første gang.
D.25.05.2011

Vi har fået en hilsen fra Labkinvers Dixon (Basso).
Basso og Henning går til træning i DCH. Basso er nem og roligt gemyt.
Dejligt at høre.
25.05.2011

Hvalpene er nu 10 dage og det går fint, de tager på i vægt og der er godt liv i kassen.
Flere af hvalpene er begyndt at skal op og bruge alle 4 ben, så man kommer hurtigt fra den ene ende af kassen til den anden.

D. 19.05.2011

Så er de første dage gået og vi har desværre mistet de 2 mindste hanhunde, ærgerligt.
Når vi så kigger på dem der er tilbage, ser det rigtig godt ud. De spiser sover og tager pænt på i vægt. Snoa passer dem rigtig godt, man kan godt se hun har erfaringen fra sidtse år.

D. 15.05.2011

Så blev det langt om længe tid. Snoa pustede, stønnede og skrabede i kassen hele lørdagen. Men først kl. 23.30 gik der hul på bylden. Men det gik langsomt og hun virkede meget træt. Kl. 6 var der kun kommet 5 hvalpe, og da vi skulle have konfirmation om søndagen, var jeg nød til at ringe til en ven. Stig A. kom kl. 6.15 for at hjælpe os, så jeg kunne gå ind og få et par timers søvn. Kl. 9.30 da vi kørte i kirke havde Snoa født 3 mere, og så en kl. 10.00 og langt om længe den sidste kl. 12.55
En lang og sej kamp var overstået, med et flot resultat på 6 hanner og 4 tæver, hvor kun 3 stk. lå under 400 gr.
Alle har det nu godt, og der er ro i kassen.
D. 05.05.2011

Så nærmer tiden sig, hvor Snoa skal føde og jeg tror ikke der er nogen tvivl om, at der kommer hvalpe ud af det.
Hun er ved at være dejlig rummelig. Hun trives men puster efterhånden lidt. Det bliver spændede at se hvordan det ser ud om en uges tid.
Labkinvers Kosmo
D. 24.04.2011

Labkinvers Kosmo har i dag været til Brugsprøve på Lerchenborg, og bestod med 39 point. Stort tillykke til Familien Olsen og Kosmo

Labkinvers Eiko har også været til Brugsprøve for en månedstid siden, han bestod også med 40 point. Også et stort tillykke til Jesper og Eiko. Jesper og Eiko har fået blod på tanden, og har meldt sig til begynderklassen i nordsjælland d. 29.05. Det bliver spændende at følge dem.


D. 22.03.2011

Snoa er blevet parret med Thirsgaards Sirius (Zacho), vi forventer at hun føder i uge 19.
Der kan komme både sorte og gule.
Vi glæder os rigtig meget denne gang, da vi selv skal beholde en tæve.


D. 09.03.2011

Vi har igen været på c-prøve, denne gang på Harrestedgård. Arrangeret af region sydsjælland.
Agus var igen i vinderklasse, og gik prøven igennem med 134 point. Vinder blev Stig Andersen/Ronja med 140 point, og 4 vinderen havde 135 point, så vi lå lige uden for vinder feltet.
Det var en rigtig god prøve, som var meget jagtrealistisk, og jeg syntes Agus gik rigtig godt igen.
Alt i alt en rigtig god dag, som giver mere erfaring.

Snoa parres første gang på lørdag.


D. 01.03.2011

Så kom dagen endelig, hvor Snoa kom i løbetid. Se mere under hvalpe.



D. 27.02.2011

Så gik starten på markprøvesæsonen 2011 igang. Og hvilken start. Agus og Jeg skulle for første gang prøves af i vinderklasse, noget som jeg også kun har prøvet 3 gange før.
Vi tog til C-prøve i Stenlille/Nordskoven som var arrangeret af region Midtsjælland, det blev en rigtig god dag, Agus gik rigtig godt og det var herligt at se, vores træning gav bonus.
Vi gik prøven igennem med ialt 53 point, 17 på dirigering, 16 på markering og så til sidst, et godt frit søg til 20 point.
Samlet blev det til en 3 vinder, som jeg er meget stolt af.

Herunder billeder af de 4 vinderplaceret

D. 16.01.2011

Vi har i dag haft besøg af nogle af hvalpene fra i sommer. Det blev desværre kun til 4 stk. denne gang. Da 4 var forhindret i at komme og 2 måtte melde fra om søndagen. Men vi havde en god dag og det var rigtig rart at se dem, og høre hvordan de første 6 måneder var gået. Så Jeg glæder mig allerede nu, til at prøve at samle dem alle sammen i løbet af foråret. se flere billeder under hvalpe 2010.

D. 15.01.2011

Så har vi været på vores første prøve i år. Agus var kommet med som reserve på Åben A på Knuthenborg. Det gik knap så godt. Han knaldede 2 gange for mig, først på et stk. råvildt og lige efter på en skudt fasan. Jeg havde godt på fornemmelsen at det kunne gå sådan, så det var en chance at tage. Men det var en spændende dag, at skulle apportere i Knuthenborg Safari park.
Så vi må ud og træne videre.


Klik her for at få dit eget GoMINIsite